Dyrlægen og skagensmaleren

Jeg var i Skagen den 26. marts for at træne med lidt andre bølger end Limfjordens før starten på min Danmarkstur.

- Ja faktisk var jeg deroppe for at dække Danhostel Danmarks overrækkelse af en værtskabspris (klik for at læse historien) til Danhostel Skagen Vandrerhjems vært, Rolf Hauge. Samtidig skulle jeg skrive historier om nogle af Nordjyllands vandrerhjem til Danhostels hjemmeside, men jeg kunne se, at der ville blive lidt fritid, så jeg tog kajakken på taget og håbede, at vejret ville arte sig så godt, at jeg kunne gå fra havnen og ud omkring Grenen.
Da jeg skulle til at klæde om til turen, opdagede jeg, at jeg manglede mit spraydæk, så jeg ringede til Skagen Havkajakklubs formand, Michael, som gav mig Henriks adresse.
Da jeg dukkede op på Østre Strandvej, stod Henrik allerede og viftede med et fint og næsten ubrugt knaldrødt spraydæk, og han ville gerne vise mig, hvor klubben plejer at sætte kajakkerne i vandet. Vi fik en fin snak om kajakker og grønlænderpagajer, og jeg skulle absolut komme og se hans ægte grønlandske kajak og pagaj, når jeg afleverede spraydækket.
“Fint nok,” tænkte jeg, “Herligt at møde en engageret og venlig kajakroer. Jeg kan sagtens afse et par minutter til at sige noget pænt om hans klenodier som tak for, at han reddede min tur til Grenen.

Skagen Havn – Grenen retur

I havkajak ved Skagen Fyr

Vippefyret og Skagen Fyr

Turen gik fint. Vinden gik næsten på langs af stranden, og ind imellem de fine bølger kom der nogle pænt store dønninger. Jeg roede tæt på ydermolen og fik den lidt tvivlsomme fornøjelse af refleksbølgerne, og faktisk overvejede jeg, om jeg bare skulle gå i land på den anden side af havnen og så se, om det var bedre i morgen.
Men da refleksbølgerne var passeret, var der kun almindelige bølger på ½ meteres penge i gennemsnit. Solen var på vej til at tage hul på dagens sidste time, og livet var pludselig let igen. Jeg gik forbi Vippefyret med Det Hvide Fyr i baggrunden og kom ud forbi Skagen Fyr. Og jo længere jeg kom ud langs Grenen des mindre læ var der. For en Limfjordsroer var det en lidt speciel fornemmelse at have 7-10 sekundmeter vind i ryggen og vide, at hvis jeg overlod kajakken til vindens vilje, så var næste stop omtrent Orust på den svenske side af Skagerak.
Så galt gik det selvfølgelig ikke. Jeg rundede Grenen i fin stil, og mens jeg mærkede den morsomme fornemmelse af de to have, der mødtes lige under min kajak, stak en sæl hele overkroppen op over vandovefladen fem meter foran mig. Men jeg var åbenbart ikke interessant nok, så den dykkede med det samme igen og svømmede videre. Jeg ville godt have haft et billede lige dér, men det gik lidt stærkt og begge hænder var optaget af at ro og holde balancen i de uforudsigelige bølger.
Jeg gik på land på nordsiden og holdt en kort pause, hvorefter jeg trak kajakken over sandet og satte i på sydsiden. Jeg følte, at jeg havde leget nok med de risikable blandingsbølger.
Turen tilbage gik fint i stik modvind og med herlige skumsprøjt over stævnen. Jeg lagde mig lidt længere ud fra ydermolen og undgik derved de værste rekleksbølger. Til gengæld var fiskekkutterne nu på vej ind mod den solnedgangsmalede havn, så måtte lige holde skarpt øje med, hvornår det var den lille kajaks tur til at passere havneindløbet.

Den gamle kajak

Opgaven på vandrerhjemmet gik fint og planmæssigt, og lidt før middagstid var jeg klar til at vende snuden hjemad. Men jeg skulle jo lige aflevere Henriks spraydæk.
Henrik stod i havnes solskin og malede nogle lister, da jeg kom. “Hej Hans. Skal du ha’ en kop kaffe?” Jeg ville egentlig helst bare af med spraydækket i en fart, så jeg rystede lidt på hovedet, men Henrik havde jo lovet, at jeg skulle se hans originale grønlandske kajak.

Kajakken under loftet

Kajakken under loftet

“Jeg har arvet den efter min oldefar, skagensmaleren Carl Locher, da jeg var 14 år” fortalte Henrik på vej ind i stuen i det lavloftede skagenshus. Og dér under loftet hang den smukkeste kajak i lakeret skind. Det var tydeligt, at skagensmaleren havde fået lov til at købe en temmelig brugt kajak, da han var på Grønland i 1906. Kajakken har flere reparationer, og de mere en 100 år oppe i den fri luft har selvfølgelig også sat sit præg på den. Men for pokker, hvor er det dog smukt håndværk fra en tid, hvor man ikke lige bestiller en fem meter lang knastfri lægte på tømmerhandelen.

Den tilhørende pagaj var mindst lige så imponerende. Jeg har i her i vinter selv fremstillet min egen vestgrønlandske pagaj i fire træsorter, men Henriks antikvitet var markant anderledes på flere punkter. Skaftet var ovalt præcis som min egen, selvom det var markant tyndere. Bladenes sider var udvidet eller måske forstærket med tilslebne knogler, og spidsen af bladet er i følge Henrik formentlig skulderbladet fra en hvalros. Benforstærkningerne var monteret med mange ultratynde søm, der også var fremstillet i ben, og spidsen var sat på med en trekantet tap-konstruktion, som jeg ikke umiddelbart kunne gennemskue.

Detalje pagaj

Detalje fra pagajens blad

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange grønlandske aftentimer der er gået med at fremstille sådan en pagaj. Jeg var fuldstændig betaget af dette enestående håndværk.

Dyrlægen

Og så skulle man tro, at en fyr som Henrik har roet kajak hele sit liv. “Jeg har godt nok været i Grønland tilbage i 1975 for at bedøve isbjørne,” fortalte han. Henrik er netop blevet pnesioneret som dyrlæge og har derfor bedre tid til at nyde tilværelsen i sommerhuset, som han kalder det gamle skagenshus. Men dengang i Grønland havde Henrik ikke øje for kajakkunsten. Interessen opstod først for ca. otte år siden, og han betragter ikke sig selv som én af de hårde gutter, der bare kan det hele.
Men han nyder turene med de andre fra Skagen Havkajakklub, og han glæder sig over at have sin smukke, ægte grønlandske kajak hængende i stuen.

Henrik med pagaj

Henrik med original grønlandsk pagaj - og i fuldt malerornat.

 

Jeg håber, Henrik er hjemme, når jeg runder Grenen næste gang om små to år.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.