Fiskernes dag

Etape 1, rodag 2, 20/5 2012, ca. 19 km, i alt ca. 38 km.

Hvor har jeg dog mødt mange lystfiskere på min anden turdag. Og hvor har de dog taget mange hornfisk. Men dagen bød også på flere fritidsfiskere – og endda én som lå inde med svaret på ét af mine store spørgsmål.

Solen var brudt gennem morgendisen, så jeg lagde ud med bare arme, men jo længere tid der gik des tættere blev tågen – og så måtte uldsweateren og rojakken frem.

Lystfiskere ved Kås Hoved

Lystfiskere ved Kås Hoved


Ved Kås Hoved stod en perlerække af lystfiskere og tog hornfisk på med stang og blink. Jeg faldt i snak med et par stykker af dem, og jeg spurgte bland andet til deres opfattelse af andre slags fiskere. Jeg tænkte på de to fritidsfiskere, som var ved at tømme nogle garn lidt længere ude på vandet, for min fordom sagde, at stangfiskere ville sværge til stangen som den eneste ”ægte” fiskerimetode. I stedet fik jeg et foredrag om det forkastelige i at stå på Oddesundbroen og pirke. ”Det er næsten lige som en slags blodrus. Hvad skal de med alle de fisk,” sagde den ene forarget, og den anden var straks klar til at supplere: ”Nogen gange, når der rigtig er makreller, kan man også bare blive ved og ved. Så er det, man skal tage sine 8 fisk, og så sætte sig op med en kop kaffe og kigge på de andre. De kan blive helt vilde i øjnene, nogen af dem.
Jeg pegede ud på båden på vandet og spurgte til den fangstmetode. ”Ja de finder da i hvert fald nok en halv fisk i deres net, for der har lige været en sæl ude og forsyne sig,” grinede den ene. Men den anden gjorde det helt klart: ”Jamen de har jo deres måde at nyde vandet på. Og vi har vores. Nogen gange kan man stå og ligesom finde helt ind i sig selv, mens man fisker. Så ser man måske en stor coaster og tænker på, hvor den mon skal hen. Når man kommer i tanker om den igen og kigger, hvor langt den er nået – ja, så er den allerede væk. Sådan kan det nemt gå.”

Jeg havde givet mig selv en udfordring. Normalt bruger jeg en del krudt på at orientere mig på kortet. Jeg er fascineret af sammenhængen mellem tegning og virkelighed. Jeg nyder, når det passer sammen. Og jeg kan lide, når man kan stikke en kompaskurs ud, følge den og nå sit præcise mål. Men man skal jo af og til udfordre sig selv, så i dag havde jeg besluttet, at jeg ikke ville kigge på kortet. Jeg ville kigge ruten igennem, og så ville jeg ellers stille og roligt nå til Nymølle Strand, hvor jeg før har været. Det var ikke en god beslutning.

Digesvaler

Digesvaler elsker klinter


I bugten på den anden side af Kås Hoved ved Nørhede Mark mødte jeg nogle af bådfiskerne – eller fritidsfiskerne som de kaldte sig selv. De var nemlig temmelig forargede over et par pensionerede erhvervsfiskere, som efter sigende tog for små hummere med ind – og de havde endda 100 garn hver. Det var også her, jeg mødte fiskeren med det mere end lommefilosofiske svar.
Jeg opdagede også, at jeg ikke var nået så langt, som jeg havde troet. Jeg havde åbenbart snakket længere med lystfiskerne end jeg troede – og så havde modvinden og det lave vand måske også gjort sit. Jeg sneg mig til et hurtigt kig på kortet, dog uden at finde min nøjagtige position. Jeg fandt bare ud af, at jeg endnu ikke var forbi Spøttrup Borg, sådan som jeg ellers havde bildt mig selv ind.

Da jeg endelig rent faktisk havde set borgen, troede jeg igen, at jeg var tættere på mål, end jeg var, så jeg udsatte min næste pause. Jeg skulle lige kigge rundt om den næste pynt – dér skulle den gamle teglværksskorsten gerne åbenbare sig. Men nej. Efter et par skuffelser, besluttede jeg, at bag næste pynt ville jeg under alle omstændigheder holde pause – også selvom der måske kun var ½ km tilbage. Men den beslutning var unødvendig. For den gamle skorsten rejste sig knejsene bag klinten, og jeg kunne allerede mærke, hvordan kaffen ville smage.

Nymølle Strand

Nymølle Strand er let genkendelig fra vandet - sigt efter skorstenen


Jeg tog en lang kaffepause, før jeg med hjælp fra en venlig strandgæst baksede kajakken op på vejen, så jeg kunne køre om til lejren.
Og så var jeg træt.
Jeg blev helt opgivende.
Jeg fandt kortet frem og begyndte at kigge på de næste dages ruter for at finde steder, hvor jeg kunne skære et hjørne eller måske endda snyde.
Jeg havde ganske enkelt en krise.
Men så snart jeg havde spist mine pasta med bønner, var jeg på toppen igen.
Lektien af det må lyde: Du skal passe dine pauser.
Det vil jeg prøve at huske fremover.

Jeg sluttede dagen med at sidde på badebroen og kigge på den nedgående sol, mens jeg tænkte på den kloge fritidsfiskers ord: ”Jamen det er da klart, at du får en god tur langs kysten. Når folk er ved kysten laver de jo altid noget af det, der holder allermest af. Så du kommer jo kun til at møde positive mennesker.”

2 Kommentarer til Fiskernes dag

  • ingvard skriver:

    Hej Hans
    Det er hyggeligt at følge med i dinje oplevelser. Det er nok rigtigt set af fritidsfiskeren, at når folk er ved kysten, laver man noget man holder af. Fortsat god tur.

    • admin skriver:

      Tusind tak, Ingvard.
      Jeg har hørt fra sædvanligvis pålidelig kilde, at du kiggede langt efter kajakkerne på Søsportsdagen, da jeg var taget afsted – måske skulle vi tage en aftentur sammen på et tidspunkt? Det kunne være rigtig hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.