Fossiler og nye knæ

Etape 1, rodag 3, 21/5 2012, ca. 15 km, i alt ca. 53 km.

Jeg er langsom om morgenen.
Sådan er jeg lavet.
Så når ingen andre er afhængige af mig, trives jeg bedst med at gå og pakke kajakken i søvngængertempo, med en konstant genopfyldt kaffekop stående på shelterkanten. Sådan startede min tredje rodag.

Morgenmad

Morgenmad i shelteren ved Nymølle Strand


Nymølle Strand har en lang historie om en mølle, som ikke er der mere og et teglværk, som producerede molersten, og hvis skorsten, man har bevaret.
Og hvis der har været basis for et molerteglværk, er der også sandsynlighed for at trække historien endnu længere tilbage og finde fossiler. Jeg havde nu brugt tiden på at lede efter et godt sted at søsætte kajakken i stedet, og var kommet frem til, at åen var perfekt til formålet. Så dér kørte jeg hen.
Sømus

Fossilt vejfyld


På vej derhen standsede mit øje tilfældigt ved en rund sten, som var blevet kørt op af den ellers hårdt sammenkørte vej. Jeg bøjede mig ned for at se på stenen – jo, det var en lille forstenet sømus. Den tog jeg med mig. Tre meter længere henne lå et dobbelt så stort afslået stykke. Det havde et fantastisk brunligt farvespil og ville absolut have været en perle i samlingen, hvis det havde været et helt fossil.
Ved Nymølle Strand vrimler det altså med fossiler i en grad, så de bruger dem som vejfyld.
Søpindsvin

Mere fossilt vejfyld

Det var som sagt blevet lidt sent, før jeg kom afsted, og så fik jeg lavet en aftale med Morsø Folkeblad, der ville fange mig enten i Glyngøre eller på Danhostel Nykøbing Mors, hvor jeg skulle overnatte. Derfor valgte jeg, at ro forbi Harre Vig og i stedet sætte kursen direkte mod Sallingsundbroen.
Den ser egentlig ikke så stor ud på de her små 10 kilometers afstand. Men selvom man ror og ror, virker det som om, man ikke kommer nærmere – og det giver lidt indtryk af, hvad det er for en mastodont, man sigter mod. Først når man kommer så tæt på, at man kan skelne lastbilerne, opdager man, hvor stor broen i virkeligheden er. Jeg ville gerne have haft nogle billeder nedefra helt tæt på, men strømmen gav for spændende bølger til at jeg ville slippe pagajen. Jeg havde jo også en aftale, så jeg kunne ikke bruge tid på selvredninger.

På havnen i Glyngøre gjorde jeg frokoststop og fik mig et velfortjent hvil. Modvinden og de pænt store bølger havde taget deres del af morgenhavregrynenes kalorier, så jeg satte pris på et par stykker rugbrød og en bøtte makrel i tomat.

Og så blev jeg mødt af Mors’ verdenspressse. En rigtig hyggelig fyr, der netop var vendt tilbage på jobbet efter at have fået to nye knæ. Han fortalte mindst lige så meget, som han spurgte, og han er lige så besat af vandet som jeg, så han havde ingen problemer med at sætte sig ind i det helt normale i at få trang til at ro 3500 km. Jeg glæder mig til at læse hans artikel, for jeg er overbevist om, at hans spørgeteknik fik mig til at komme med alt andet en de oplagte svar. Herligt at møde en garvet rotte, som tager lokaljournalistik uhøjtideligt og dybt seriøst på samme tid.

Krydset til Nykøbing Mors skulle være det rene barnemad, og efter journalistens råd valgte jeg stort set at gå efter den direkte vej i stedet for at krydse sejlrenden vinkelret, som jeg ellers havde tænkt mig. ”Der kommer vel én eller to coastere om dagen, og muslingefiskerne er allerede kommet ind i dag,” argumenterede han. Og jeg nåede da også at undvige den muslingekutter, som kom i mod bagfra mig med høj fart og fuldt læs. Det var fristende at lade sig transportere lidt af hans hækbølge – jeg var så tæt på, så jeg godt ville have kunnet nå den – men jeg ville hellere ud af sejlrenden, før der eventuelt kom flere. Det gjorde der nu ikke.

Kutter

Travlhed på fjorden

Danhostel Nykøbing Mors ligger lige ved siden af roklubben, som også har kajakafdeling, og på deres flydebro stod Peter, som er meget aktiv i klubben og tog imod mig. Peter er en temmelig erfaren havkajakroer, og han insisterede på at vise mig klubhuset og fortælle om den nye havkajakafdeling, som er i gang med at få vand under kølen dér. Held og lykke med det, Nykøbing. I har et herligt stykke vand at tumle med.

Danhostel Nykøbing Mors

Danhostel Nykøbing Mors - velbeliggende...


På vandrerhjemmet var der flere fossiler. Et par meget trætte amerikanske pensionister.
Men de skulle nu vise sig at rumme en del stof til eftertanke.

En Kommentar til Fossiler og nye knæ

  • Jon Nielsen skriver:

    Hej Hans ! det er super spændene at følge dig og dine oplevelser, og det lader til at du trives med projektet. Jeg glæder mig til dit selskab og hører flere historier på Tjørn-turen. Vi padles snart ved. Jon.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.