Fin med kompasset

Etape 1, rodag 4, 22/5 2012, ca. 35 km, i alt ca. 88 km.

Efter en hyggelig og lærerig formiddag med Mark og Jenny blev det faktisk middag, før jeg fik kajakken i vandet igen – og jeg havde på min fjerde rodag planlagt den hidtil længste dagstur på ca. 36 km. Med mine normale ca. 6 km/t ville dette tage 6 timer + pauser, så det var jo overskueligt.

Broen ved Nykøbing Mors Roklub

Bølgerne slog hårdt ind ved broen


Peter fra roklubben mente ikke, at der var noget problem i at krydse direkte til Furs nordvestlige hjørne, hvor de smukke klinter starter, og selvom det blæste noget (måske ca. 10 m/s) fra nordøst, var bølgerne meget regulære og tilgængelige, og efter få hundrede meter kom jeg bølgemæssigt i læ af Fur, og så var der kun vinden at tumle med. De 6½ km til Fur tog kun en times tid, så jeg kunne nyde en god frokostpause i forvisning om, at jeg nok skulle nå i mål før solnedgang.
Frokost

Tun, rugbrød og bare tæer


Furs smukke og varierede klinter har jeg glædet mig til længe. Jeg har ikke tidligere haft lejlighed til at ro den vej, og andre roere har rost disse klinter i høje toner. Så jeg satte det lille kamera til at fotografere mod styrbord hvert halve minut – så følte jeg mig sikker på i det mindste at få 4-5 gode skud.
Men så snart jeg rundede den nordvestlige pynt, som hedder Lille Knudshoved, var det slut med at ligge i læ, og jeg fik mig en god og udfordrende gyngetur. Bølgerne har i denne vindretning omkring 30 km til at bygge sig op. Og efter Store Knudshoved kom de så ind over et forholdsvis lavt stykke og gav sig til at knække. Men OK, de flest af bølgerne var da mindre end mig, og skulle jeg vælte, ville både jeg og kajakken blive båret direkte ind på stranden, så jeg fortsatte.
Men jeg fik set flere bølger end klinter, og langt de fleste klintfotos var enten nærbilleder af vandet eller utydelige billeder direkte op i luften.
På et tidspunkt kunne jeg mærke lidt læ fra Livø, og jeg begyndte at glæde mig til min pause på Færker Odde, der markerer Furs nordøstspids.

Fur

Et af de meget få stort set vandrette billeder fra Furs nordside

Omme på oddens sydside var der stort set blankt vand og læ, så her gik jeg i land. Da jeg søgte efter et godt sted at sidde steg en fjordterne pludselig lodret op fra stranden til ca. 10 meters højde, hvor den gav sig til at holde skarpt øje med mig. Jeg havde tilfældigvis set præcis, hvor den lettede fra, og jeg tænkte at dens vagtsomme adfærd måske betød, at den havde æg liggende i en rede. Jeg fandt hurtigt reden, men der var ingen æg.
Meget af min pause gik med at fotografere fugle med det store kamera.

Ternens rede

Jeg ved en ternerede, jeg siger ikke mer'


Fjordternens spor i sandet

... men jeg siger spor...


Fjordternens flugt

Fjordternens flugt - billedmanipulation - 3 billeder pr. sek.

Stor præstekrave

Stor præstekrave spankulerer rundt i vandkanten

Det gik op for mig, at det meste af dagen allerede var gået, og at det ville blive svært at nå til Sundsøre som planlagt. Så jeg slog op i min “Overnatning i det fri” for at finde en telt- eller shelterplads et tidligere sted på ruten. Jeg ringede til ejeren af shelterpladsen – en økologisk landmand med malkekvæg – og fik en lidt luftig forklaring om at jeg jo ikke længere kunne kigge efter deres fiskerhus, for det var skyllet i vandet i vinter, men der skulle stå en kraftig rød pæl. Men jeg kunne finde stedet på mit kort, og en pejling med kompasset gav samme resultat som min første forventning, så jeg følte mig temmelig sikker på, at jeg kunne finde det.

Pejling med kompas

Pejling med kompas

Da jeg havde roet nogle kilometer på fjorden, havde jeg fået en bedre vinkel til det formodede sted, så jeg lavede en krydspejling efter Junget Øre og Strandby Kirke for at finde min egen position og derefter en pejling mod mit overnatningssted. Denne pejling ramte lidt syd for det forventede, men pejlinger i bølger medfører også en lidt større usikkerhed, så jeg fastholdt min kurs mod det forventede sted.
Da jeg nåede derhen var solen gået ned, men der var stadig lyst. Lyst nok til at se det sødeste lille fiskerhus på stranden – altså kunne det ikke være det rigtige sted. Jeg ledte jo efter et sted uden fiskerhus. Og da min seneste pejling havde ledt mig længere sydpå, valgte jeg at søge i den retning. Efter et par km fik jeg øje på en kraftig pæl på stranden, så jeg gik i land.

Solnedgang

Solnedgang

Men jeg kunne ikke finde noget fundament fra noget fiskerhus, og jeg kunne ikke finde det sted, hvor vejen skulle gå op til gården. Efter nogen søgen besluttede jeg at trække kajakken op på land og gemme den bag en busk. Hvis jeg var landet et forkert sted, ville jeg slå teltet op her. Jeg ringede til mit overnatningssted og forsøgte at forklare, hvor jeg var – det var i mellemtiden blevet for mørkt til at lave sikre pejlinger. Økobonden kendte ikke til dette sted ud fra mine beskrivelser, men fortalte, at jeg skulle være gået ind på stranden lige efter naboens fiskerhus… Den oplysning hjalp mig til at finde min præcise position, nemlig får hundrede meter fra Sundsøre, hvor min planlagte shelterplads lå. Jeg vurderede, at det ville være lettere at ro mindre end en kilometer end at slå telt op – så jeg trak kajakken i vandet igen og roede forsigtigt og særdeles kystnært rundt om en pynt, forbi et færgeleje og ind på stranden.

Og ved midnatstid kunne jeg pakke ud og lægge mig selv om mine meget trætte arme til ro i en skøn shelter.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.