Bøller med kniv

Etape 1, rodag 7, 25/5 2012, ca. 47 km, i alt ca. 170 km.

Sæl på bro i Skive

En sæl har indtaget broen i Skive Roklub.

Kajakken lå fint og ventede på mig i Skive Roklubs bådhus, men da jeg ville sætte den i vandet for at kommer videre på min tur Danmark rundt, måtte jeg sande, at broen var optaget.
Den er nemlig blevet den foretrukne solbadeplads for en sæl, der efter sigende er blevet næsten håndtam. Jeg synes nu, at man skal respektere de vilde dyr – også selvom de ser ekstremt søde ud, så jeg forsøgte ikke at komme til at klappe den på samme måde, som jeg havde set en mor og hendes 6-7 årige datter forsøge i går. Og da jeg kom kørende med kajakken på vognen, valgte den da også at plumbe i vandet med en fornærmet mine.

Dagens første delmål var Jenle. Jeg har aldrig før været på dette smukke sted, som var Jeppe Åkjærs hjem, og som nu blandt meget andet rummer hans grav. Man skal ikke være der i mange minutter, før man føler, hvordan inspirationen til ”Nu er dagen fuld af sang”, ”Jeg er havren” og ”Se dig ud en sommerdag” kan være opstået.

Og efter frokosten så jeg mig ud en sommerdag med kursen sat mod kaffepausen i Hvalpsund. Jeg syntes godt nok, at armene var lidt tunge, og vandet var at ro i som grød, så allerede her begyndte jeg at overveje, om mit mål, ca. 40 km til Livø, var realistisk.
Jeg tog en god pause sammen med omkrig 100 strangæster, før jeg roede rundt om Rotholm og videre mod Ertebølle Hoved. Vandet var lavt, det var blæst lidt op, og bølgerne kom fra en dorsk retning, så jeg hele tiden fik vand i hovedet. Faktisk var jeg – sommerklædt som jeg var – begyndt at blive lidt kold, så jeg gav den en ekstra skalle for at holde varmen.

Da jeg nåede stranden ved Ertebølle så jeg et par lystfiskere, og min kaffetørst drev mig derhen for at tigge mig til lidt hurig varme, før jeg skulle lave aftensmad. Det viste sig, at det var to hold tyske turister, som absolut ikke havde kaffe med på stranden. Men jeg kunne da få en kold øl, hvis jeg ville… Nej, tak. Så ville jeg hellere lave mig en kop kaffe og spise lidt hurtig mad.

Der står en mand på klinten

Hvad mon manden på klinten leder efter - det kræver landgang.


Jeg stævnede ud igen, men kom ikke mange meter, før jeg så en mand, der klatrede oppe på en høj klint. Det var tydeligt, at han ledte efter noget, så min nysgerrighed blev vakt, og jeg belsuttede at undesøge sagen nærmere, selvom det allerede var urealistisk at nå Livø i dagslys.
Morten

Morten med fund og hund.

Mortens fund

Mortens fine fund.


Det var Morten, som klatrede på klinten, og han søgte ganske rigtigt efter noget helt bestemt. Ikke noget han selv havde tabt. Men for et par uger siden havde han fundet en stenøkse netop på dette sted, og nu ville han godt have én til.
Indtil nu havde han kun fundet nogle flækker og andre småredskaber, så han var ikke helt tilfreds. ”Dem her har jeg bare plukket direkte ud af klinten,” forklarede han, og så viste han mig, hvad man skal kigge efter, hvis man vil finde flintredskaber.
Den udfordring var for spændende til at lade ligge. ”Nu går jeg lige op og henter den økse til dig,” sagde jeg stor i slawet og besteg elegat klinten i våddragt, rojakke og neoprenstøvler.
Og i det rigtige jordlag var der ganske rigtigt masser af knivskarpe afslåede flintestykker. På en halv times tid fandt jeg en god håndfuld, og så gik jeg tilbage til Morten, som nu var nede på standen. Han ville gerne bedømme mine fund, og selvom nogle af dem blot var afhuggede stumper, var der også en del, som Morten ikke var i tvivl om, var redskaber.

Jeg beholdt to flækker, en pilespids og en vildt skarp kniv, der viste sig at være en væsentligt bedre negleklipper end den, jeg havde købt i går i Skive. Den fra Skive – eller nok nærmere fra Kina – holder nok ikke til at ligge op mod 7500 år i jorden. Jo, de kunne ét eller andet med deres hænder, de kære ertebøller.

Blæsten havde lagt sig, og solen ville snart til at gå ned. Det blev et utrolig smukt syn, mens jeg roede langs Trend Strand i retning mod Vitskøl Kloster. Jeg overvejede at gå op i åen ved klosteret og finde et skjul til teltet bag et krat, men jeg følte mig egentlig frisk, så jeg satte i stedet kursen mod Rønbjerg, hvorfra jeg ville krydse over til Livø.

Jeg nåede mit mål ret præcis til midnat, og heldigvis var der et par sejlere, som gerne ville hjælpe mig op med kajakken. ”Du kan lige nå at være med til Rock i Synagoen, hvis du er til den slags,” fotalte de. Jeg var nok mere til liggeunderlag og sovepose, og festen sluttede da heldigvis også allerede klokken halvto, så jeg kunne komme til at sove.

Billeder følger

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.