Geocached!

Det har været en fantastisk dag, og jeg skal nok få skrevet en mere udførlig beretning i turbloggen, men først vil jeg lige dele dagens største oplevelse: Jeg er blevet geocached.

Jeg har brugt dagen i Aalborg, hvor jeg lagde til ved den nye havnefront ved Nytorv og trak kajakken med mig rundt på vognen. Efter en begivenhedsrig eftermiddag var jeg på vej tilbage til vandet, da to mænd på mountainbikes holdt ind ved siden af mig på fortovet, mens den ene halvvejs råbte: ”Der går en mand med en kajak!”

Hans og Steen

Her er jeg sammen med Steen, som geocacheded mig.


Jeg vendte mig efter lyden og genkendte straks den ældste af de to. De var Steen. Min rigtig gode FDF-ven fra den tid, hvor jeg selv boede i Aalborg. Den unge mand ved siden af, var hans søn, Thomas, hvis opvækst jeg har fulgt på 17-18 julekort.
Steen er et dejligt menneske. Som FDFere sammen i Aalborg anden kreds i slutfirserne og lidt i starthalvfemserne har vi hygget og grinet og været alvorlige og ind imellem også helt fortrolige med hinanden.
Men gennem de sidste mange, mange år har vores eneste kontakt været været Steen og Pias julekort med billede af deres børn og lidt beskrivelse typisk af deres ferier. Et kort, som hvert år er blevet besvaret med Kirstens og mit nytårsbrev, som basalt set rummer de samme informationer.
Så har vil lige sagt hej på Facebook, hvor vi ind imellem synes godt om hinandens ting og sager.
Men pludselig stod Steen altså dér på et gadehjørne på Nytorv ca. 100 meter fra det kredshus, hvor vi har brugt ufatteligt mange timer sammen.
Steen havde set på Facebook, at jeg skulle komme igennem Aalborg, men i går havde han ikke haft mulighed for at lede efter mig. Han arbejder i Grønlandshavnen, så han havde overvejet at følge mig på kortet og stille sig ud til vandet og råbe ad mig, når jeg kom forbi – han regnede med, at det ville ske i dagtimerne i dag, for han kunne jo ikke vide, at jeg holdt hvile- og interviewdag i Aalborg. Da han kom hjem fra arbejde, tjekkede han min position igen og opdagede, at jeg stadig gik rundt i Aalborgs gader. På et tidspunkt kunne han se, at jeg holdt stille ved biblioteket – og så steg han og sønnen på cyklerne og for afsted. Da de var kommet derned tjekkede de positionen på Thomas’ telefon, og de kunne se, at jeg var på vej i retningen af Nytorv. I huj og hast cyklede de videre og fandt mig altså lige på hjørnet ved Lille Kongensgade.
Jeg blev vildt overrasket og meget varm indeni af glæde.

Thomas

... og her er Thomas, som hjalp sin far, og som fotograferede os.

Jeg har selvfølgelig vidst, hvor Steen og Pia bor, og jeg har kunnet opsøge dem hundredvis af gange, hvis jeg havde villet. Eller ”villet” lyder forkert, for det er ikke manglende vilje, der har afholdt mig. Jeg har nok bare ikke fået impulsen til at gøre det.

Vi fulgtes storsnakkende ad ned til vandet, og jeg inviterede mig selv på kaffe hjemme hos dem senere. Så da jeg havde roet turen fra Nytorv og tilbage til vandrerhjemmet, ringede jeg til Steen, som kom og hentede mig.
”Du Steen, mens jeg roede, kom jeg til at tænke på en ting. Vi er begge to et par fine fyre. Vi har været gode venner, og jeg kan ikke huske, at der er sket noget alvorligt mellem os. Hvorfor mon vi er holdt op med at se hinanden?”
Jeg ved ikke, om Steen opfattede det som en slags angreb, men sådan var det i hvert fald ikke ment. Og han havde heller ikke noget fornuftigt svar på det – bortset fra, at han bekræftede, at det i hvert fald ikke var fordi han var sur på mig eller noget i den retning.

Det blev en rigtig hyggelig aften hos Steen og Pia, hvor vi fik hygget og grinet og delt erfaringer om vores børn, der har omtrent samme alder, om udviklingen i vores hårfarve- og mængde og om masser af andre helt almindelig ting. Det hele foregik i en atmosfære som om vi havde været til FDF sammen i sidste uge, selvom der selvfølgelig lige var nogle fakta, vi lige trængte til at få opdateret.

Så når du læser det her, Steen – og det ved jeg, du gør – så skal du bare vide, at du virkelig har rørt mig dybt ved at opsøge mig på den måde. Det var en uvurderlig gave, som jeg kan mærke, at jeg kommer til at tænke tilbage på mange gange. Tusind tak for den.

Og når jeg ror forbi Grønlandshavnen i morgen, så kan du godt regne med at jeg både spejder og vinker.

Billeder følger.

En Kommentar til Geocached!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.