Nørholm nødhavn

Etape 2, rodag 2 (10), 18/6 2012, ca. 46 km, i alt ca. 238 km.

Efter en nat i blitzlysets skær pakkede jeg mit telt sammen og satte kursen mod Aalborg.
Vejret var gråligt, men venligt, og strømmen var med mig.
Så jeg følte mig som en isbjørn, da jeg krydsede Nibe Bredning med retning mod Klitgård Fiskerleje.
Vejrudsigten havde truet med et kraftigt regnvejr muligvis med torden, men omkring mig så det faktisk mere og mere lyst ud, så efter frokosten begyndte jeg at gøre mig klar til at komme videre.

En fritidsfisker kom hen og studrede min kajak, og stillede alle standardspørgsmålene om turen Danmark rundt. “Jamen så kan du jo gå i land omme i Nørholm. Der er en fin shelterplads, som tit har besøg af kajakfolk,” fortalte han. Og så malede han et dramatisk billede af vejrudsigten, der vist nærmest lovede skybrud af gammeltestamentlige dimentioner.

Jeg har aftalt med min gode ven gennem mange år, Ole, at jeg skal ringe, så han kan ro mig i møde fra Aalborg, så det gør jeg. Én af Oles kajakkammerater står i baggrunden og lytter med, og han fortæller Ole om et forfærdeligt skybrud, der er på vej sydfra. Vinden er stik vest, og vejret er som sagt nogenlunde smukt, så det tager jeg ganske roligt. Jeg fortæller Ole, at jeg holder mig tæt på kysten og går i land, hvis vejret forbyder mig at være på fjorden. Ole vil ikke ud i det varslede vejr.

Da jeg havde roet et lille stykke og lå lige ud for Nørholm Kirke, kunne jeg tydeligt se den klump træer, som shelterpladsen måtte være i efter fritidsfiskerens beskrivelse. Og hov. Hvad var det? En regndråbe. Og der var stadig mindst et par timers rotur til Aalborg. Jeg konkluderede, at det måtte være starten på den lovede syndflod, så jeg drejede 90 grader og satte kurs mod kysten, mens støvregnen gjorde min rojakke fugtig udenpå. Jeg trak kajakken op på stranden og fandt trangia, mad, kaffe, vand, computer og andre fornødenheder frem, så jeg ville kunne klare mig nogle timer i shelteren mens uvejret rasede.

Og som det da rasede. Regnen dryppede så voldsomt, som når en drivhusentusiast fugter bladene på sine tomatplanter med en blomsterforstøver. Jeg var ikke i stand til at tælle sekunder mellem lyn og torden, for jeg kunne ikke se lynene, og jeg hørte hverken bulder eller brag. Men jeg sad da godt og lunt i shelteren og arbejdede lidt, mens først nød min kaffe og senere et tidligt aftenmåltid. Men så vurdererde jeg også, at faren var drevet over.

Nødhavn i Nørholm

Arbejde i shelteren


Jeg sms’ede til Ole og gav en revideret vejrmelding fra virkelighedens verden, og fik hurtigt svar tilbage, at han var på vej på vandet. Herligt. Så fik vi alligevel lejlighed til en lille herretur sammen. En times tid senere mødte jeg Ole i en Spica fra Struer Kajak. Jeg gav ham grønlænderpagajen, så vi var nogenlunde jævnbyrdige hastighedsmæssigt, men da han lovede at vente på mig, fik han sin egen pagaj igen.
Vejret var blevet direkte smukt, og min entre til vandrerhjemmet i Aalborg foregik på næsten blankt vand og i smuk aftensol.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.