Månedsarkiv: august 2012

Ind i Mariager Fjord

Etape 2, rodag 5 (13) 21/6 2012, ca. 35 km, i alt ca. 341 km.

Jeg vågnede op til en smuk solskinsdag i FDFernes shelter i Øster Hurup og glædede mig til at komme ud på det stille og rolige Kattegat igen.
Men der var sket ét eller andet, mens jeg sov.
Det var blæst op fra nordøst, og den lave bund gav god grobund for en kraftig brænding langt ud i vandet. Heldigvis var det jo indlysende, at jeg ville drive i land, hvis jeg skulle miste forbindelsen med kajakken, så jeg var ikke utryg ved bølgehøjderne på ½ til 1 meter. Men jeg var glad for, at jeg var roet så langt, så jeg ikke havde så mange havkilometer tilbage. Jeg udviste stor respekt for disse bølger, der mindede meget om bølgerne, som jeg kender fra Vesterhavet, bortset fra, at de kom med mindre mellemrum og var mindre regelmæssige. Først, da jeg var helt tæt på indsejlingen til Mariager Fjord, tog jeg mod til mig og tog et par herlige surfture.
Ved frokosttid rundede jeg Als Odde hvor jeg nød min middagslur i solen og til lyden af ihærdige vandskiløbere.
I den lokale iskiosk kommenterede is-fatter min påklædning. Jeg fortalte, at én af fordelene ved at ro kajak er, at man kan få lov at gå med gummitøj og nederdel uden at vække særlig meget forargelse: “ELSE! Skynd dig og kom! Vi har en fetichist i butikken,” råbte han ud bagved af sine lungers fulde kraft, og få sekunder efter blev jeg nødet til at gentage morsomheden overfor is-mutter.

Mariager Fjord skulle være meget smukt rovand, men efter den lange tur dagen før var mit fokus rettet temmelig direkte mod Hadsund, som var mit mål. Fjorden består i denne østligste del mellem Als og Hadsund fortrinsvis af en smal sejlrende og nogle brede sandbanker. Jeg forsøgte et par gange at skære et hjørne af ved at ro ind over de lavvandede områder, men uden held. Ganske få meter fra sejrendens kant gik kajakken simpelt hen på grund.

I det fjerne så jeg et temmelig stort skib. Ikke så stort som grønlandsdamperen fra i går, men dog væsentligt længere end mine egne 17 fod.

Skibet Skog i Mariager Fjord

Det gode skib Skog flytter vand.

Da det kom nærmere besluttede jeg at holde mig ude af sejlrenden for ikke at komme i vejen. Jeg lagde mig så langt fra sejlrenden at kaptajnen ville kunne se, at jeg ikke havde til hensigt at lægge mig i vejen – og så lod jeg ham sejle forbi.
Se sådan en fyr flytter jo en del vand. Og det vand skal jo ét eller andet sted hen. Skibet sejler jo fremad, så den vej kan vandet ikke komme. Sejlrenden har kun en vis dybde, så der er ikke plads nedad. Noget af vandet går selvfølgelig bagud i form af en god hækbølge. Men rigtig meget af vandet bliver presset ud mod fra skibets sider og danner en kølvandsbølge. Skibet stikker måske et par meter – måske mere – og der, hvor jeg lå var der højst 30 cm vand. Så da kølvandsbølgen nåede kanten af sejlrenden, kunne vandet kun komme én vej – opad. Der rejste sig en imponerende brusende bølgevæg på ca. ½ meters højde – og den var på vej mod mig. Det virker temmelig skræmmende, når man ikke har set det før, men heldigvis havde jeg god tid til at lægge mig vinkelret på bølgen og bare lade den passere. Jeg overvejede, om man kunne surfe en tur på den, men det havde den vist ikke kraft til. Og desværre nåede jeg ikke at fotografere fænomenet – hvis der kommer et skib, når jeg skal ud af Mariager Fjord, laver jeg en lille film.

Endnu engang forsøgte jeg at skære et hjørne af sandbanken ved Treskelbakkeholm. Det gik faktisk temmelig godt i et stykke tid, og jeg nåede måske at spare 20-30 meter. Men så fik jeg øje på noget.
Sandbankerne er naturligt levested for masser af forskellige vadefugle, og de små holme og øer huser masser af måger af forskellige arter. Den fugl, jeg så havde et langt næb med en slags ske ude i enden. Jeg huskede skeanden fra min fuglebog, men fulgen var for langbenet og for stor til at kunne være en and. Jeg lod kajakken glide langsomt over vandet, mens jeg fiskede det lille kamera frem og tog et par hurtige skud. Fuglen gik langsomt fremad idet den for hvert skridt løftede foden helt op over vandet. Meget elegant. Samtidig stak den sin ske ned i dyndet og bevægede hovedet frem og tilbage igen og igen. Jeg kiggede på den i lang tid, før jeg besluttede at jeg ville se, om jeg kunne fange den med det store kamera. Men før, det kom fri af dækstaskens elastikker var skestorken (for sådan én var det) fløjet for langt væk til at jeg kunne få et ordentligt skud.

Skestork i Mariager Fjord

Skestorken er ifølge fuglebogen ret sjælden i Danmark.

Og jeg var drevet langt ind på sandbanken, hvor jeg kort efter gik så grueligt på grund, at jeg måtte ud og trække kajakken fri og over i sejlrenden.

I Hadsund kom min svoger på søstrende side, Søren, med min bil og hentede mig og min kajak.

Anden etape af min tur Danmark rundt var slut, og jeg glæder mig allerede til den tredje.

Tilmeld dig nyhedsbrevet.