Følgeskab i og ud af og ind i fjorden

Etape 4, rodag 1 (15) 19/8 2012, ca. 43 km, i alt ca. 427 km.

Jeg er glad for følgeskab, og på vejen ud af Mariager Fjord fik jeg masser af det.

Allerede ved Hadsund Roklubs bro ankom en flok på cirka otte blandede kajakker anført af Kajakdavid – eller David Biering. David havde endda en gave med til mig: Fire teaktræsklodser til at montere på tværsnore – eller taqqat, som jeg kan forstå, at dette fastspændingssystem hedder på grønlandsk.
Kajakdavid ligger inde med en ufattelig viden om kajakker, og som 77-årig er han stadig aktiv instruktør og ror i én af sine ni kajakker hver eneste dag med mindre det stormer.

Poul Erik fra Randers, som jeg mødte på en tur i den svenske skærgård sidste sommer, havde også lagt billet ind på at følges med mig, og han havde sat et par dage af til projektet. Det betød, at jeg havde en lokal guide hele vejen til Randers – og det var virkelig værdifuldt.

Man ser lidt mindre og når lidt mere, når man sejler i flok. En del af den opmærksomhed, som ellers er rettet mod naturen og indad mod ens eget sind, bliver i stedet brugt på makkerne.
Efter ca. 4-5 km skulle Hadsundroerne på besøg i et skønt strandhus, før de vendte stævnen hjemad.

Her holder mine følgesvende frokostpause, mens Poul Erik og jeg ror videre. Tak for turen.

Så var vi to tilbage, Poul Erik og mig, og vi roede stille og roligt ud af fjorden og langt ud i Kattegat. Undervejs mødte vi et par af Kajakbumserne, der slet ikke kan få nok af at ro i deres kajakker.
Kattegat er nemlig temmelig lavvandet og fyldt med sandbanker mellem Mariager Fjord og Randers Fjord, så det er faktisk et ret uinspirerende stykke vand. Heldigvis var der lidt underholdning af nogle sæler til at bryde ensartetheden. Og heldigvis var Poul Erik på hjemmebane, så han kunne fortælle den ene historie efter den anden om de steder, vi ville komme til lige om lidt.

Poul Erik er flittig med kameraet.

Inde i Randers Fjord kom Poul Erik for alvor i sit es. Vi havde allerede fundet ud af, at Poul Erik og jeg i høj grad har den samme måde at opleve omgivelserne på. Det er ikke så vigtigt, hvor hurtigt man ror – det er langt vigtigere at dvæle ved de detaljer, som gør, at turen kommer ind under huden. Og i Randers Fjord kender Poul Erik detaljerne.
Vi holdt pause ved Udbyhøj, hvor der er en fin lille læplads ved klubhuset umiddelbart syd for kabelfærgens færgeleje. Der var nu ikke behov for læ, så vi nøjedes med at nyde udsigten og det begyndende aftenlys fra stranden.

[/captio

Da aftenen begyndte at melde sin snarlige ankomst, skulle vi beslutte, hvor vi ville slå lejr. Der var ingen telt- eller shelterpladser i min bog, og Randers Fjords kyster består mest af tagrør foran brede, fugtige strandenge, der endda ofte er beboet af kvæg. Igen viste det sig at være en fordel at have en lokal guide med på turen, for Poul Erik kunne berette om Kanaløen ved Mellerup – et rekreativt område, som kun er tilgængeligt fra vandsiden via en lille havn. Så Kanaløen blev vores mål.

Mig selv og Poul Erik i aftenlys.

Kabelfærgen - pas på wirerne.

Kanaløen er opstået ved, at man har gravet en dyb kanal til de store skibe et lille stykke inde på land. Da man var færdig med at grave og åbnede kanalen i begge ender, blev der en godt og vel to km lang, smal landstribe tilbage, og nogen fik den geniale idé at bygge en lystbådehavn midtpå. Nu er Kanaløen et yndet udflugtsmål for lystsejlere fra Randers.

Her starter Kanaløen, så er vi snart i havn.

Da vi ankom til Kanaløens havn var det tydeligt, at vi ikke var dagens første gæster – til gengæld var vi de eneste tilbageblevne, så vi havde både grill- og bålpladser for os selv. Poul Erik slog sit telt op, mens jeg begyndte at koge min suppe over en flok meget varme grillkul i én af grillerne.
Da maden var færdig og spist, var det blevet mørkt, og jeg gad ikke slå telt op. I stedet lagde jeg mig på terrassen ved det lille aflåste klubhus og begyndte på det, der skulle have været min skønhedssøvn…