Langs rørskov til Randers

Etape 4, rodag 2 (16) 20/8 2012, ca. 21 km, i alt ca. 448 km.

Nej, hvor havde jeg det skidt, da jeg vågnede.
Jeg havde sovet rigtig dårligt og var vågnet ved halv sekstiden med kvalme.
Da jeg rejste mig op – eller rettere da jeg forsøgte at rejse mig op, var jeg svimmel som i en 18 sekundmeters brandert.
Jeg kæmpede hårdt med at holde mig lodret, mens jeg søgte ud mod Kanaløens træmoler for at finde så frisk luft som muligt.

Morgen på Kanaløen

Morgen på Kanaløen.

Jeg tussede lidt rundt og lagde mig igen, men kunne ikke rigtig sove. Jeg havde feber.
Da Poul Erik stod op, tog jeg mig sammen til at spise lidt morgenmad og drikke noget vand og kaffe.
Jeg var ramt af en del negative tanker:
Jeg er syg og svimmel ude på en ø. Kajakken er den eneste vej herfra. Måske bliver jeg nødt til at lade mig trække til fastlandet, mens jeg lægger mig med så lavt et tyngdepunkt som muligt i kajakken? En sur tjans for makkeren, men jeg var sådan set ikke i tvivl om, at Poul Erik ville løse opgaven, hvis det skulle blive nødvendigt.
Jeg lagde mig lidt igen.
Efter et stykke tid begyndte jeg at pakke tingene – det skulle jo gøres under alle omstændigheder.
Og på nærmest mirakuløs – og ved hjælp af en panodil – fik jeg det langsomt bedre, og klokken 10 var vi klar til at kaste os ud i dagens eventyr: De små 22 km fra Kanaløen til Randers.

Kanaløens havn

Poul Erik i Kanaløens havn

Vejret var skønt og stille, og strømmen var indadgående, så det hele gik let. Færgemanden på Mellerupfærgen, som muligvis er Danmarks mindste færge, lod os tappe vand i sit køkken, og Poul Erik viste mig det fine lille Færgehus, der om sommeren fungerer som café. Huset ligger så lavt, at vandspejlet ved ekstremt højvande er højere end gulvet. Det problem har man løst ved at montere en metalplade foran døren. Når der er højvande i udsigt bliver den fuget fast med silicone – Godt tænkt, Mellerup.

Mellerupfærgen

En næsten fuldt lastet Mellerupfærge - med to biler.

Dagens tur planlagte tur var jo ikke så lang, så vi tog os god tid til at udforske nogle af de labyrintagtige gange, der er i den kilometerbrede rørskov langs fjordens kyst.

Rørskoven

Poul Erik gemmer sig i Rørskoven.

Og så kom dagens absolutte højdepunkt. I bogstavligste forstand.
På en bundgarnspæl fik vi øje på en enlig fugl, som stolt sad og skuede ud over vandet. Det var tydeligvis ikke en skarv, men en rovfugl af en slags. Der sad ingen fugle på nabopælene, så denne stolte vindsejler nød nok en sund respekt i det lokale fugleliv.
Vi begyndte forsigtigt at snige os ind på fuglen.
Poul Erik tog sit superzoomkamera frem, mens jeg hyggede mig med kikkerten.
Og den var god nok.
Det var en fiskeørn.
Vi kom temmelig tæt på, før den pludselig lettede og i løbet af ganske få sekunder fandt en termik, der førte mange meter op i luften. Her mødte den sin partner, og sammen cirkulerede de to ørne over området. Det var en fantastisk opvisning i svævende elegance.
Men i enhver anmeldelse, skal der også være kritikpunkter, og jeg synes nok, at fiskeørnene godt kunne have afsluttet deres show med at vise, hvorfor deres navn er relevant. Men i stedet for at søge bytte i fjordens vand, forsvandt ørneparret ind over land, hvor de formentlig har sat sig i et træ og ventet på, at de to kajakroere lagde passende afstand til deres pæl.

Turen indad mod Randers var en ren fornøjelse. Det længste stræk på turen er i praksis en kanal med en pælepalisade, der beskytter rørskoven og forhindrer strandengens kanter i at erodere og stoppe sejlrenden til. Da vi kom tættere på byen bredte fjorden sig mere ud og åbnede landskabet. Samtidig begyndte strømmen at vende, så de sidste kilometer, der oven i købet gik forbi en masse virkelig grim industri, føltes lidt som at ro i risengrød med et sugerør.

Detektormanden.

Detektormanden - et herligt gensyn.

Randers havde lige haft et stort festarrangement, så kajkanterne var stadig prydet af affald og tomme flasker, men det var tydeligt, at der var en oprydning i gang. Og én af deltagerne i denne oprydning var en – for mig – gammel kending fra da jeg var i Aalborg. Detektormanden. Han er altså en skæg personage, som jeg må se at få fortalt om i et indlæg snart.

Kano og Kajakklubben Gudenaa

Kano og Kajakklubben Gudenaa har gode landgangsforhold.

Ved Kano og Kajakklubben Gudenaa i Randers fik jeg lov til at lade kajakken overnatte, så jeg slap for at trække den op ad bakken til vandrerhjemmet.

En Kommentar til Langs rørskov til Randers

  • Poul-Erik Neergaard skriver:

    Jeg kan ikke dy mig: Det var anden superhyggelige, gode dag i streg sammen med Hans. Disse dage er nogle af dem, der virkeligt gør livet med havkajak til noget særligt. Endnu en gang mange tak til Hans for at have lagt turen til Randers på disse perfekte dage.

    Vi ses – et eller andet sted på vandet.
    Mvh, Poul-Erik

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.