Ensomhed og fest

Nå, men mange har sagt til mig, at Randers Fjord er kedelig, fordi kysten langt hen ad vejen består af rørskov, der er ”buret inde” bag pæle. Noget af vejen er pælene foret med visne grantræer.
Min tur fra Randers og tilbage til Kanaløen gik forbi denne ”kedelige” strækning. Men jeg kedede mig slet ikke. Jeg så mindst 15 forskellige fuglearter i alle tænkelige størrelser fra musvåge til nogle ukendte nogen i gærdesmuttestørrelse.
Jeg lå stille og nød svalernes kompetente og intense arbejde med at reducere insektbestanden, og rovfuglen, som nok var en rørhøg, der først stod stille i luften med svirrende vinger og siden forsvandt med lynets hast ned mellem rørene.
Strømmen gik udad, så jeg selvom jeg adskillige gange lå og dasede med kikkerten, bevægede jeg mig støt og sikkert i den rigtige retning.

Poul-Erik havde fortalt mig om Randers Kommunes årlige indsamling af brugte juletræer, som bruges til foring af palisaderne. Det var en skæg detalje, syntes jeg, så jeg brugte måske en kilometer eller halvanden på at spejde ind i de hensygnende hyggespredere for at se, om Georg Jensen måske havde efterladt et enkelt industrielt aftryk derinde i form af en lille skøjte eller sådan noget. Jeg fandt dog intet guld på min vej. I stedet var der nogle tusinde plasticskilte, der bedyrede at netop dette træ var en normandsgran. Så det er nok de færreste af juletræerne på det stræk, der har spredt glæde i den mørke tid i Randers.

Mellerup Kajakklub på aftentur

Mellerup Kajakklub på aftentur

Efter en kort pause ved Uggelhuse, hvor jeg fik tanket vand nok til det næste døgn mødte jeg en fortrop fra Mellerup Kajakklub. De var ude og lufte deres spritnye NDK Explorer-kajakker, som de døjede voldsomt med at skjule deres stolthed over. Det er nu også en prægtig båd, som er værd at bruge lidt af sin misundelseskvote på.
Nærmere Mellerup dukkede resten af kajakklubbens aftenhold op, og vi fulgtes ad til Kanaløen, hvor vi holdt en lille kajak-mik med kaffe, kage og kajaksnak.

Kajakfest

Kajakfest på Kanaløen

Jeg spiste min aftensmad, slog mit telt op og var egentlig veltilpas, da jeg hørte et par sejlere råbe oppe fra grillpladsen: ”Vil du ha’ en pøls’?”
Jo, tak. Det ville jeg da gerne. Om ikke andet så for høflighedens skyld og for chancen for en god historie. De to var sejlet herud i deres motorbåd, som ellers lå i en klub inden for broen i Randers. Dét, at den ligger inden for broen, betyder at det er vandstanden, hvor Gudenåen og Randers Fjord mødes, der er afgørende for, om turen går op ad åen eller ud ad fjorden. For ved højvande kommer bådens kaleche simpelt hen for tæt på broens underside.
De to motorsejlere var flinke og hyggelige mennesker, og der er ingen tvivl om, at de nyder deres hobby. Jeg mangler dog stadig forståelse for, at motorlyd kan være en tålelig del af en naturoplevelse. Men det er jo mit problem, og det har jeg så fortsat til gode at erkende.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.