Øer i Horsens Fjord

Etape 6, rodag 1 (26 rodage i alt) 30/10 2012, ca. 28 km, i alt ca. 731 km.

Jeg var af én eller anden grund ikke så motiveret for at komme ud og ro, da jeg skulle lægge fra land i Hov, så det tog lang tid at pakke kajakken, da Kirsten var kørt med bilen ved 11-tiden. Jeg havde også fået nye og flere vandtætte poser, så det hele var pakket på en anden måde. Det betød, at jeg nu skulle finde på en ny, smart måde at have det hele med i kajakken på. På grund af årstiden fyldte mit nødtøj nu en del mere end på de andre etaper, for det skal jo stadig være sådan, at jeg kan få varmen, hvis jeg mod forventning skulle komme våd i land.

Da jeg endelig var klar til at lægge fra land, var det langt over frokosttid, så jeg fandt min mad frem. Da gik det op for mig, at jeg ikke havde fået alle mine indkøb med ud af bilen. Æv. Det betød, at jeg skulle på indkøb igen undervejs. Jeg satte mig op på en bænk for at spise, og derfra fik jeg øje på Brugsen. Så kunne jeg lige så godt ordne mine indkøb nu.
Jeg ved ikke, om det var en overspringshandling, eller om det var en rationel beslutning, men i hvert fald var klokken ét, før jeg var på vandet.

Og så snart pagajen rørte vandoverfladen, var motivationen i top, og jeg padlede løs mod mit mål, teltpladsen ved Brigsted. Det var hårdt at ro i det meget lave vand, og jeg skulle konstant være på vagt over for sten, der lå og lurepassede lige under vandoverfladen. Det nyttede ikke rigtig at ro længere udad, men fra tid til anden var der alligevel lidt vand at ro på.

Jeg mødte kun ét eneste menneske på hele turen. Det var en naturelsker, der var ude for at fotografere sæler, og han kunne fortælle mig præcis, hvordan jeg fandt min teltplads. Han kunne også berette, at det ikke ville være noget problem at ro derhen, uanset om det skulle blive lavvandet i mellemtiden. Men det bekymrede ham, at jeg ikke kunne nå derhen, før det blev mørkt. Det bekymrede ikke mig. Og da slet ikke nu, hvor jeg havde så præcis en beskrivelse af stedet.

Horsens Fjord er et farvand i udvikling. Da jeg kom forbi nogle små flade øer, der hedder Pollerne, syntes jeg, at den yderste ligesom vendte forkert. Jeg nærsturderede kortet og tjekkede kompasset, og måtte ty til min svigerfars kloge læresætning om, at ”hvis kortet ikke stemmer overens med virkeligheden, så er det virkeligheden, der gælder”. For at orientere mig mere præcist, vendte jeg min kortmappe om, så søkortet over området kom til syne. Og hov. Her var der pludselig en ekstra ø. Og den vendte på tværs af den oprindelige yderste ø. Altså præcis som i virkeligheden. Mit topografiske kort er fra 1984, mens mit søkort er nyeste udgave. På 28 år er Polstenen altså åbenbart blevet til endnu en af Pollerne – eller også har den yderste ”Polle” vendt sig 90 grader.

Jeg nåede Alrø lidt hurtigere end forventet, men det begyndte alligevel at blive mørkt, da jeg kom om på den anden side af øen. Her er der meget lavt og fyldt med sten, så jeg priste mig lykkelig for, at min kajak er lavet af plastic. En glasfiberkajak ville ikke have nydt det antal grundstødninger på store skurvende sten, som jeg var ude for her.

Mørke ved Alrø

Mørke ved Alrø

Jeg pejlede mit kryds mod fastlandet ud og fandt et lys at sigte efter. Fuldmånen gjorde, at jeg kunne aflæse kompasset uden brug af kunstigt lys, og det var godt. For da jeg var nået cirka halvvejs over krydset, slukkedes lyset i det hus, jeg sigtede efter, og jeg havde kun kompasset og min gode fornemmelse at stole på.

Det gik nu også fint. Da jeg nåede fastlandskysten fulgte jeg den cirka 3 km med meget lav fart. Det var simpelt hen svært at få vand nok til at sejle på, hvis jeg også skulle holde mig så tæt på kysten, at jeg kunne skelne vand fra land. Men det gik. Jeg havde beregnet en halv time til de 3 km, så efter 25 minutter begyndte jeg at spejde efter den vej, som skulle føre fra stranden og op til shelterpladsen.

Det viste sig helt unødvendigt at koncentrere sig om den sag, for to minutter før jeg nåede derhen, kom to mountainbikere og kørte helt ned til stranden. Netop ad den pågældende vej. De var lokalkendte, og kunne udpege shelterpladsen for mig på et splitsekund.

Det var en herlig plads.
Der var en dejlig, solid shelter, hvor jeg kunne sortere mit grej og skifte tøj, og der var en dejlig stor bålplads med tilhørende brændestak. Desværre var brændet så plaskvådt, at jeg ikke kunne få ild i det selvom jeg var meget omhyggelig med at hugge stykker af alle størrelser i rigelige mængder.

Brændehugningen og båltændingen foregik, mens jeg var ved at koge vand til min aftensmad. Men min gasflaske var næsten tom, så trykket i den var så lavt, at det ikke rigtig fik vandet i kog.
Jeg tænkte, at jeg kunne bruge gasblusset til at få varmet mit bål så meget op, at det ville kunne brænde af sig selv, så jeg lagde blusset forsigtigt ned og byggede et lille bål op omkring det. Planen var så at fjerne blusset, når træet havde fænget.
Imens hentede jeg så min anden halvbrugte gasflaske.
Det gik også ild i noget af træet, og jeg kælede kærligt for mit lille bål, så det skulle være helt klar til at klare sig selv, når jeg fjernede den kulbrintebaserede support.
Sådan gik det bare ikke.
Så snart gassen var væk, blev bålet til små gløder, der slukkedes på få minutter.

Heldigvis var der gas nok i den nye flaske til både at koge pasta og varme suppe. Suppen var en ”mild og cremet tomatsuppe”, der smagte mere af vand end af tomat, men den varmede da og gjorde kål på min sult.

Mens jeg varmede suppen faldt trykket i den anden gasflaske også til et skræmmende lavt niveau, så jeg fik ingen aftenskaffe. Jeg ville gerne kunne håbe på at have gas nok til at varme en flaske vand til morgendagens tur.

2 Kommentarer til Øer i Horsens Fjord

  • Keld skriver:

    Hej Hans
    Hvad er det for en gas du bruger? Jeg har også haft lidt problemer med at få vand til at koge på en ½ fuld flaske i november md. så jeg brugte lidt tid på at søge information og gas på den kolde årstid. Det kom der dette indlæg ud af:
    http://havkajakblog.blogspot.dk/2012/12/vintergas-til-brnderen.html

    Ja Horsens fjord er smuk men lavvandet.

  • admin skriver:

    Hej Keld

    Tak for det fine indlæg – det var supernyttig viden.
    Begge de gasflasker, som jeg har haft problemer med er kasseret, så jeg kan ikke tjekke gassammensætningen.
    Den ene var en blå fra Campinggaz og den anden var vist noget power-et-eller-andet fra Primus.
    Jeg skal på jagt efter noget med isobutan i.

    Venlig hilsen
    Hans

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.