Blæst, is og vandretur

Etape 8, rodag 2 (35. rodag i alt) 16/3 2013, ca. 9 km, i alt ca. 905 km.

Turen startede i Bogense, hvor Morten og jeg havde overnattet i ro- og kajakklubbens lækre klubhus.
Målet var Flyvesandet, hvor smykkekunstner Anette Kræn havde sørget for både afhentning på stranden, kajak-opbevaring hos den herlige ældre dame, Gerda Falk Rønne, og kørsel til nærmeste bus. Jeg var dybt rørt over al den virak, som Anette og Gerda satte i værk for min skyld, men det var dejligt at have noget at se frem til efter en lang og kold dag på havet.
Men sådan gik det ikke. For da jeg nåede til Æbelø, var vinden så hård, at jeg ikke turde ro udenom. Den kom fra sydøst, så hvis jeg skulle være så uheldig at falde ud af kajakken eller miste begge pagajer, ville næste stop være Horsens Fjord – og dér har jeg jo allerede været, så det gad jeg ikke risikere. Så jeg besluttede at forsøge at gå indenom Æbelø.
På det flade stykke mellem Æbelø, de andre små øer og Lindø (som er fastlandet) var der ganske enkelt bundfrosset mange steder. Jeg fulgte iskanten ind mod land, hvor jeg tænkte, at jeg lige kunne undersøge, om stykket med is var så kort, at det gav mening at trække kajakken over det.
Jeg gik i land, hvor vadevejen til Æbelø starter på Lindø. Her er så fladt, at jeg måtte trække kajakken de sidste ca. 100 meter ind mod land. Der var ca. 1-2 cm is, så teknikken var at løfte den ene fod lodret op, flytte den et stykke frem, træde igennem isen og derefter gentage processen med den anden fod. Det må have set temmelig akavet ud.
En tur hen ad stranden og op på den lave klint afslørede, at der bare var is overalt. Jeg gik lidt mere end en km hen ad stranden, og selv med kikkerten kunne jeg ikke få øje på åbent vand i rimelig nærhed af kysten. Jeg måtte erkende, at etapen var slut. Vandet var ganske enkelt for hårdt at ro i.

Ved vadevejens begyndelse har man opstillet et toilet, som også egner sig glimrende som køkken. Efter at have sundet mig lidt, satte jeg kajakken på hjul og trak mod den nærmeste gård. Her fik jeg lov til at parkere kajakken blandt en flot samling af historiske traktorer.

Jeg klædte om til mit landgangstøj. Jeg måtte til Middelfart, hvor min bil holdt parkeret. Jeg gik derfor de ca. fem km op til hovedvejen mod Bogense. Efter et stykke tid blev jeg samlet op af et ældre ægtepar, som var på tur. De ville ud og se lidt på projektet om nedlægning af dæmningerne omkring Gyldenstens inddæmmede Strand, som dette område hedder på mit kort. Aage V. Jensen Naturfond har købt et kæmpeareal, som nu skal oversvømmes med havvand og blive til et nyt lavtvandsområde. Projektet er meget spændende, og deler naturligvis vandene i lokalbefolkningen. Læs om det her: http://www.avjf.dk/avjnf/naturomrader/gyldensteen-strand/.

De dejlige livsbekræftende mennesker satte mig af på rutebilstationen i Bogense, hvor bussen til Middelfart går… alle hverdage. Men lige nu var det altså søndag, så jeg måtte vente på bussen i den modsatte retning – mod Odense. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det ikke nogen yes-oplevelse at komme til Bogense igen, hvorfra jeg jo var startet i morges. Det føltes lidt som at blive slået hjem i ludo. At jeg så oven i købet måtte tage bussen i den forkerte retning for at finde Middelfart var heller ikke med til at gøre det hele bedre.

Mens jeg ringede til Gerda, så hun ikke skulle blive bekymret for mig og slå alarm, løb jeg tør for strøm på min telefon – og nødtelefonen lå i kajakken ude på Lindø. Gerda fortalte, at hun havde været nede ved stranden for at spejde efter mig. Der havde været så voldsom vind, at hun syntes, jeg var godt tosset at ro derude. Men der var ingen is på nordøstsiden af Agernæs. Vi nåede heldigvis at få udvekslet de vigtigste informationer, før strømmen var brugt op, så jeg kunne trygt sætte mig til rette i den komfortable bus.

Fra Odense tog jeg toget til Middelfart, hvor jeg gik de ca. to km ud til bilen. Så skulle man jo tro, at jeg allerede var nået et godt stykke på vej hjemad, men der var jo lige detaljen med alle de fugtige og fordærvelige ting i min kajak. De skulle jo ikke ligge i en måned og vente på opbrud i isen. Så efter at have fjernet ca. 10 cm sne fra bilen måtte jeg køre de ca. 45 km ad små sneklædte veje tilbage til Lindø for at læsse bilen med fugtigt kajakgrej. Og herefter de samme 45 km tilbage for så at sætte kursen hjemad gennem en varslet snestorm, der heldigvis aldrig rigtig for alvor fik fat.

Denne søndag blev det altså til ialt ca. 9 km kajak, 10 km vandretur og en zig-zag-kurs over Nordfyn.

Billeder følger.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.