Til Nekselø og Odden

Etape 11, rodag 1 og 2 (46. og 47. rodag i alt) 3/7 og 4/7 2013, ca. 53 km + ca. 38 km , i alt ca. 1282 km.

Ankommet med færgen til Kalundborg i aftes.
Pakket kajakken og roet en lang tur til Nekselø.
Da jeg ankom til Nekselø så jeg det perfekte overnatningssted på en strand.
Det var sen aften, så jeg ville egentlig bare slå mig ned.
Men pludselig fik jeg øje på to kajakroere omkring 1½ km oppe ad kysten. De kunne måske fortælle, hvor det bedst egnede overnatningssted var.
Jeg satte efter. De forsvandt rundt om en pynt, og jeg lagde alle kræfter i for at hale ind på dem.
Rundt om pynten fik jeg et hurtigt glimt af dem igen, før de atter forsvandt rundt om den næste pynt.
Med 50 km i armene satte jeg farten yderligere op, mens mørket var i færd med at falde på.
Det lykkedes mig aldrig at indhente kajakroerne, som muligvis blot har været et synsbedrag.
Da jeg endelig gik i land i Nekselø Havn, var det første jeg så et skilt, der proklamerede, at her må man ikke slå lejr.
Heldigvis kunne folkene i det nærmeste hus afse en lille bid af deres græsplæne til en træt roer.

Dagen efter var jeg på vandet igen op ad formiddagen.
Planen var at finde en egnet strand på sydsyden af Odden og så tage en lidt kort tur til færgelejet i morgen.
Alt gik fint. Der var godt med bølger og godt med medvind.
Det betød også, at der var en rigtig god brænding langs stranden på Oddens sydside – og da stranden består af sten i knytnævestørrelse og opefter, var det ikke muligt at gå på land.
Jeg roede kystnært i retning af færgehavnen, mens jeg spejdede efter et sted at gå i land. De eneste muligheder var nogle slæbesteder i beton, hvilket jeg nok syntes var lidt risikabelt.
Godt sulten og godt mat i sokkerne roede jeg helt hen til færgehavnen for blot at konstatere, at jeg heller ikke kunne gå på land her. Min eneste mulighed var altså at gå ind igennem brændingen og lande kajakken så blidt som muligt på en skrånenede betonklods. Det lykkedes mig at lægge mig vinkelret på slæbestedet og lade bølgerne skylle mig langsomt ind mod kysten. Jeg fik spraydækket løsnet og satte det højre ben ud over kanten, mens bølgerne så småt begyndte at fylde cockpittet. Da jeg kunne se betonbunden, lod jeg mig vælte ind mod land, og jeg fik hurtigt fodfæste og kom ud af kajakken, uden at den kæntrede. Bølgerne hjalp mig med at få den så langt op ad slæbestedet, at jeg kunne montere hjulene og trække den helt op på land.
Så skulle jeg have noget at spise.
Det var tiltrængt. Jeg havde sprunget frokosten over og nøjedes med mandler og tørrede abrikoser hele dagen, så en skive rugbrød med tun gjorde godt.
Efter dette herremåltid, var det en sand fornøjelse at få det våde kajaktøj af og få noget tørt landgangstøj på. Jeg pakkede kajakken om, så den egnede sig til landtransport.
Nu ringede jeg til storebror Kristian for at høre, om der gik flere færger i dag. Det gjorde der. Hvis jeg kunne nå de knap tre km hen til færgen på en halv time, ville jeg kunne nå dagens sidste færge til Ebeltoft, hvor Kristian gerne ville holde med min bil og trailer. Jeg skulle nemlig have kajakken med hjem for at kunne bruge den på min sommertur til Norge.
Jeg nærmest løb med kajakken på slæb. Det var rasende hårdt. Men jeg nåede ombord umiddelbart før klappen lukkede, og så brugte jeg ellers hele overfartstiden på at puste ud.

En tredagestur var klaret på to dage, og kajaktripperen kunne gå på sommerferie.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.