Efterår med knækket stang

Etape 13, rodag 1 (53. rodag i alt) 25/10 2013, ca. 14 km, i alt ca. 1424 km.

Da jeg ankom i bil til Lynæs for at hente kajakken hos Benny, stod kajakklubbens trailer i Bennys carport. Fint – så kunne vi køre kajakken til vandet på den.

Bil og Benny

Der er altid logistisk planlægning involveret, når man ikke starter og slutter en tur samme sted. Her hjælper Benny.

Bagefter foreslog Benny, at han bare kunne tage bilen med tilbage og parkere den derhjemme – så kunne jeg tage toget op og hente den, når min etape var færdig – perfekt plan. På den måde var jeg hurtigere på vandet – og jeg havde ellers travlt nok, hvis jeg skulle nå om til Danhostel i Tisvildeleje, som havde inviteret mig indenfor.

Knud Rasmussens hus

Dette hus ved Hundested har i følge Benny tilhørt én af de store kajaktrippere - Knud Rasmussen.

Det lykkedes heller ikke. Det er for alvor blevet efterår, og mørket faldt tidligt på. Så jeg måtte lægge mig i læ under klitten ved Tisvilde Hegn. Jeg trak kajakken helt op til klittens fod og slog teltet op i blæsevejret lige foran, så jeg kunne få et næsten vandret leje med fodenden skrånende en smule nedad. For at holde teltet fast, bandt jeg bardunerne til kajakken og på de vigtigste pløkpladser brugte jeg mine ekstra led til teltstængerne, så de kunne holde teltet nogenlunde spændt op i sandet. Der, hvor jeg brugte almindelig pløkke, gravede jeg lige en flad sten ned på højkant foran pløkken for trods alt at skabe en smule modstand. Til slut bandt jeg to af teltets pløkløkker fast til to punkter på kajakken.

Dernæst var det tid til kaffe og aftensmad.
Jeg havde ikke rørt mit termokandevand, der var kogt i morges ved ni-tiden, så det var rigeligt varmt. ”Min 75 kroners termokande fra Ikea klarer sin opgave fantastisk, selvom den muligvis er produceret af underbetalte børn i den tredje eller fjerde verden et sted,” tænkte jeg halvhøjt for mig selv. Men det er den nu nok ikke. For børnearbejde kan vel ikke underbetales – det burde jo slet ikke forekomme. Nå – det korte og det lange er, at jeg er glad for de Ikea-produkter, jeg har med på turen: Termokanden og den store blå sæk, som er Ikeas største bidrag til kajaksporten.

Aftensmaden bestod af rugbrød med ost og parmaskinke, og da jeg var noget bagud med søvn fra de senste nætter, gik jeg tidligt i posen og nød at lytte til regndråberne på teltdugen.

Men ved midnatstid hørte jeg et ordentligt smæld. Det lød nærmest som om nogen slog hårdt mod teltdugen med et tov eller et velrettet spanskrør – blot højere. Jeg vågnede med et sæt og råbte ”Hvad foregår der?” Jeg troede faktisk, at der stod nogen udenfor og slog på mit telt.

Det gjorde der selvfølgelig ikke. I stedet var det én af teltstængene, der var knækket. På min sommertur til Norge knækkede den lange af mine tre teltstænger, men nu var det altså én af de to korte, der var bukket under. Så jeg måtte i tøjet igen. Jeg forsøgte først at reparere med en såkaldt repairsplint, der er et lille stykke rør, der præcis passer til at ligge uden teltstangen og dække over bruddet. Men uden værktøj kunne det ikke lykkes mig at få den trukket ind over det skadede sted – men det lykkedes mig da at få den sat så godt fast, at jeg ikke kunne få den af igen.
Næste forsøg var så at skære elastikken i stangen over og udskifte de to led, der var involveret i skaden med to af de ekstra led, jeg havde med. Den mission lykkedes, og efter en halv times tid lå jeg trygt og lunt i soveposen igen. Måske skulle jeg alligevel overveje at købe to nye korte stænger. Det ville i hvert fald have været irriterende med sådan en skade i koldere og vådere vejr.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld dig nyhedsbrevet.